Nietzsche und Platon PDF

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der nietzsche und Platon PDF i artiklen. Metafysikken er en central del af den teoretiske filosofi, og har været diskuteret siden de tidligste græske filosoffer.


Författare: Annamaria Lossi.
Die sich mit Nietzsche und Platon befassende Studie verortet beide Denker in einem dynamischen philosophischen Spielraum. Auf den ersten Blick erscheinet es als ein bereits hinlänglich bekannter Versuch, der die beiden Denker in ihrer Unterschiedlichkeit hervortreten, und ihre Konturen aus einer, sie jeweils als Antipoden darstellenden, umfangreicheren metaphysischen Bestimmung gewinnen lässt. Hier wird jedoch ein anderer Ansatz versucht, der auf ein anders geartetes Verhältnis Nietzsche-Platon hinweist und es in einem zum Teil neuen Licht erscheinen läßt. Ausgangspunkt und zugleich grundlegende These dieser Studie ist der Begriff der Umdrehung und die von Nietzsche selbst in einer Notiz der Jahre 1870-1871 angekündigte Umdrehung des Platonismus: »Meine Philosophie ist umgedrehter Platonismus […]« (N 7 [156]1870-71, KSA 7, 199). Die Schritte zur Veranschaulichung der von Nietzsche angekündigten Umdrehung beginnen mit einer Unterscheidung: Platon undPlatonismus besagen nicht dasselbe, sondern gerade in der Entfaltung ihres radikalen Unterschiedes kommt der Sinn von Nietzsches philosophischer Umdrehung zur Geltung.

I middelalderen blev metafysikken opfattet som „videnskabernes dronning“, som disciplinen ofte blev benævnt. Betegnelsen ‚metafysik‘ kan være opstået på to måder. Den første mulighed er, at ordet opstod fordi, at der i en standardkompilering af Aristoteles‘ samlede værker fra det 1. Martin Heidegger har i nyere tid undersøgt hvad væren vil sige. I den største del af filosofihistorien er dette ikke diskuteret meget.

Har verden eksisteret for evigt eller kan den siges at have haft en begyndelse? Epikur anser den for at være en særlig slags atomer. Uendelighed og evighed versus endelighed og timelighed. Fra Platon opstiller sin idelære, der hævder at begreber findes er dette et af de mest diskuterede spørgsmål. I middelalderen kendes diskussionen som universaliestriden. Spørgsmålet om viljens frihed opstillet af Augustin overfor determinismen.

Især diskuteret af Augustin og den moderne fænomenologi. Der er to hovedtyper af metafysiske teorier: Substansmetafysik anser det værende for at bestå af substanser, altså af varige ting. Procesmetafysik anser alt for at være en proces, altså en strøm. Siden renæssancen er den overordnede udvikling at epistemologien tager metafysikkens plads som den vigtigste filosofiske disciplin. Routledge Encyclopedia of Philosophy, London 1998. Sami Pihlström: The Return of Metaphysics? Denne side blev senest ændret den 7.

Ordet myte kan bety hellig fortelling, tradisjonell fortelling, eller fortelling om gudene. For Friedrich Nietzsche var overgangen til logos hos grekerne en forfallstid. Enkelte myter var fortellinger ment å gi forklaring på hvordan verden og dens skapninger i den oppsto i sin nåværende form, om menneskets eksistens, livets oppbygning, mål og mening, samt de store kreftene, som blant annet lyset og mørket, det gode og det onde. En myte var som oftest en muntlig tradisjon, overlevert fra generasjon til generasjon. Som begrep har myte likevel flere betydninger. I religiøs sammenheng er myter fortellinger som skal avdekke en dypere eller høyere virkelighet. Akademisk bruk av begrepet setter ikke et skille om fortellingen er sann eller falsk.

I dagligtale brukes begrepet „myte“ vanligvis i betydningen illusjon eller usannhet. Begrepet mytologi betegner studien av de mytiske forestillinger eller et folks samlede myter, eksempelvis gresk mytologi. Samtidig er mytologi også en betegnelse på den vitenskap som utforsker og forklarer mytene. Psykologen Carl Gustav Jung så mytene som konkrete synlige uttrykk for de universale arketypene, de symbolske uttrykk for sjelens indre og det kollektivt ubevisste. Jung fester seg ved det som utmerker seg ved hver fortelling sammenlignet med andre fortellinger. Betydningen oppstår altså hos hvert symbol i relasjon til en bakenfor struktur.

Innenfor strukturalismen er likheten mellom systemet av myter og språkstrukturen av viktighet. Claude Lévi-Strauss fokuserte isteden på regler og sammenfall i mytologien. Fortellinger og deler av en fortelling får mening når de settes opp i sammenheng med hverandre. Som enhver lingvistisk helhet består myten av konstitutive enheter, skriver Lévi-Strauss, som medfører tilstedeværelsen av de enheter som vanligvis opptrer i språkstrukturen, nemlig fonemer, morfemer og semantemer. Hver adskiller seg fra den forgående ved en høyere grad av kompleksitet.